Tæt på strand, spise- og legeoplevelser

Nærområdet er spækket med både sjove oplevelser og spændende aktiviteter for børn og barnlige sjæle.

Badehotel Skipperkroen

Siden de nye ejere overtog Mullerup Havn er Badehotel Skipperkroen – som er et fortræffeligt spisested og hotel – blevet renoveret udvendigt, hvor det har fået en skøn Skagengul farve, ligesom malermesteren også har fremhævet bindingsværket i bygningen. Restaureringen er sket med respekt for den oprindelige romantiske stil, som blev bibeholdt ved genopbygningen efter brand i 1996. Se mere påhttps://mulleruphavn.dk/stoerre-udeomraade-ved-badehotel-skipperkroen/

Hotellet er kvalificeret med fire stjerner for sit fremragende køkken, hyggelige interiør og velindrettede værelser. Badehotel Skipperkroen har ofte spændende arrangementer på programmet hen over hele året. Se mere på www.skipperkroen.dk

IsCaféen Mullerup Havn

IsCaféen Mullerup Havn er en lille perle beliggende med den skønneste udsigt til Storebælt. Her kan I vælge mellem mange forskellige isvarianter og fastfood.

Bag IsCaféen kan I hygge jer på minigolfbanen, som er nabo til en dejlig legeplads. Der er også mulighed for at leje kongespil, som kan spilles på havnens grønne arealer.

Vaskefaciliteter
Nøgle til vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler kan fås ved henvendelse i IsCaféen. Gebyr 15 kr. pr. vask + 15 kr. pr. tørring.

Stranden

Mullerup Havn har en af Vestsjællands bedste strande, hvilket understreges af det blå flag, som viser, at det er trygt og godt at bade netop her. Selve stranden – som er på ca. 5 km – indbyder til en fantastisk god lang gåtur i vandkanten. Den dejlige beliggenhed i Musholm Bugten med det klare vand og sandbund lokker også til en frisk tur i bølgerne og en gang solbadning i strandkanten, hvor det hvide sand er et behageligt liggeunderlag. Udsigten til Storebæltsbroen er tillige noget ganske særligt.

De 5 værdifulde baderåd:

  1. Lær at svømme
  2. Gå aldrig alene i vandet
  3. Læs vinden og vandet
  4. Lær stranden at kende
  5. Slip ikke børnene af syne
Se mere om De 5 baderåd